Statens Kunstfonds to tonekunstudvalg har også i år besluttet at præmiere en række kunstnere, der i årets løb særligt har udmærket sig med deres musik i form af værker og udgivelser.
Det klassiske udvalg præmierer med hver 100.000 kr.:
Poul Ruders: ”Serenade on the Shores of the Cosmic Ocean”
Henning Christiansen for musikken i et livsværk
Det klassiske tonekunstudvalg består af Erik Bach (formand) Niels Marthinsen og Jens Wilhelm Pedersen (Fuzzy) og begrunder præmieringerne således:
Poul Ruders: ”Serenade on the Shores of the Cosmic Ocean”
Poul Ruders’ 40 minutter lange komposition for akkordeon og strygekvartet blev spillet første gang I Danmark i 2006 og var årets mest markante manifestation af ny klassisk kammermusik. Værket er fremragende og sprænger alle rammer for, hvad man plejer at gøre i denne genre, samtidig med at det på forbilledlig vis demonstrerer sammenhæng og balance mellem musikalsk stof, form og instrumentation. En født klassiker!