Musikhøst 2006: Hør værker af Bent Lorentzen, Per Nørgård og Svend Hvidtfelt Nielsen i Odense

Musikhøst 2006: Hør værker af Bent Lorentzen, Per Nørgård og Svend Hvidtfelt Nielsen i Odense
Et af temaerne på dette års Musikhøst er ny dansk musik. Under den overskrift har festivalen programsat en fornem række af danske værker – her vil vi naturligvis gerne fremhæve de værker og komponister, som er udgivet af Wilhelm Hansen: Den 30. november uropfører Branko Djordjevic og Odense Symfoniorkester Bent Lorentzens ”Tivoli. koncert for akkordeon og orkester”. På samme koncert spiller orkesteret også Poul Ruders ”Saaledes saa Johannes”. Den 1. december er der mulighed for at høre to Per Nørgård værker: ”Prelude to Breaking” spillet af Musikhøst Sinfonietta og ”I Ching” spillet af Thomas Teisner. Per Nørgård er også på programmet 2. december hvor Athelas Sinfonietta spiller både ”Lygtemænd i byen” med Helene Gjerris som solist og ”Its all his fancy that”. Senere samme dag er der koncert med Alpha, der spiller Svend Hvidtfelt Nielsens ”Trionetics” og Bent Lorentzens ”Farbentiegel II”. Hør Musikhøst 2006 fra 29. november – 2. december 2006 i Odense. Læs mere på www.musikhost.dk