Located in the UK
Located in the USA
Located in Europe
- Anders Koppel
Concerto for Percussion and Orchestra (2001)
- Edition Wilhelm Hansen Copenhagen (World)
Dedicated to Markus Leoson
- 3(pic).2.2.3(cbn)/4.2.3.1/pf/str
- perc; 2pf
- Percussion
- 22 min
Programme Note
Min koncert for percussion og orkester blev komponeret i 2001 på bestilling af Markus Leoson, til hvem koncerten også er dedikeret. Markus og jeg har gennem året haft et udmærket samarbejde. Han har nemlig også uropført og indspillet min Tarantella, ligesom han har spillet min koncert for marimba og orkster no.1 adskillige gange.
Percussion har naturligvis sin styrke i det rytmiske, men da solistens instrumentopstilling i forvejen blev udarbejdet af Markus og mig selv, allerede inden jeg begyndte at komponere, fik jeg en ualmindelig og inspirerende mulighed for at udnytte de forskellige percussioninstrumenters tonehøjder motivisk og tematisk - en mulighed som jeg har gjort brug af gennem hele værket.
Værket har fem satser, hvor hver og en lægger vægten på forskellige dele af opstillingen. I den korte og energiske første sats præsenteres solist og orkester. Anden satsen har scherzokarakter med en langsommere mellemdel - og her er vibrafon og klokkespil i fokus. Tredje satsen er en langsom, lys og søgende misterioso, som krystaliseres i solistens metalinstrument med nogle udbrud på træ og skind. Fjerde satsen er en tour de force på træ og skind, delvist med inspiration fra rock og latinamerikansk musik. Den sidste sats er delvist en reprise af første satsen og her kommer solistens hele instrumentarium i anvendelse.
Symfoniorkesteret er til denne koncert udbygget med et piano, som spiller en væsentlig rolle i flere af satserne som 'bro' mellem orkester og solist. Orkesteret har i dette hele taget en bærende rolle med mange soloinsatser.
Anders Koppel 2002
Percussion har naturligvis sin styrke i det rytmiske, men da solistens instrumentopstilling i forvejen blev udarbejdet af Markus og mig selv, allerede inden jeg begyndte at komponere, fik jeg en ualmindelig og inspirerende mulighed for at udnytte de forskellige percussioninstrumenters tonehøjder motivisk og tematisk - en mulighed som jeg har gjort brug af gennem hele værket.
Værket har fem satser, hvor hver og en lægger vægten på forskellige dele af opstillingen. I den korte og energiske første sats præsenteres solist og orkester. Anden satsen har scherzokarakter med en langsommere mellemdel - og her er vibrafon og klokkespil i fokus. Tredje satsen er en langsom, lys og søgende misterioso, som krystaliseres i solistens metalinstrument med nogle udbrud på træ og skind. Fjerde satsen er en tour de force på træ og skind, delvist med inspiration fra rock og latinamerikansk musik. Den sidste sats er delvist en reprise af første satsen og her kommer solistens hele instrumentarium i anvendelse.
Symfoniorkesteret er til denne koncert udbygget med et piano, som spiller en væsentlig rolle i flere af satserne som 'bro' mellem orkester og solist. Orkesteret har i dette hele taget en bærende rolle med mange soloinsatser.
Anders Koppel 2002
Scores
Reviews
“Anders Koppel has written a percussion concerto dedicated to Markus Leoson, who performed it with bravura along with the Norrköping Symphony Orchestra. We were treated to five movements of calm, wise and not least beautiful music for percussion and orchestra.
The first movement presented rhythm and melody with devil-may-care dash, dizzying flow and the best Gershwin-like feeling. Marimba and glockenspiel in symbiosis with the orchestra produced a romantic second movement with lovely balletic strings.
The third movement recounted a fairytale in the style of Peter and the Wolf, and the complex rhythms of the fourth movement had splendiferous melody lines that wandered through the orchestra and metamorphosed. The fifth and last movement too told its own story, not really with any unexpected content, but all the more imaginatively . . . All in all, an amusing, warm and charming piece!”
The first movement presented rhythm and melody with devil-may-care dash, dizzying flow and the best Gershwin-like feeling. Marimba and glockenspiel in symbiosis with the orchestra produced a romantic second movement with lovely balletic strings.
The third movement recounted a fairytale in the style of Peter and the Wolf, and the complex rhythms of the fourth movement had splendiferous melody lines that wandered through the orchestra and metamorphosed. The fifth and last movement too told its own story, not really with any unexpected content, but all the more imaginatively . . . All in all, an amusing, warm and charming piece!”
5th October 2002