Located in the UK
Located in the USA
Located in Europe
- Anders Koppel
Sneglen og Rosenhækken (2005)
- Edition Wilhelm Hansen Copenhagen (World)
- 1.0.1.1/2.0.0.0/perc/hp/str(8.6.4.3.3)
- narrator, violin, cello
- 16 min
- H.C. Andersen
Programme Note
”Sneglen og Rosenhækken”
Det er stadig muligt at fortabe sig i et lille, uanseligt hjørne af haven.
Det gjorde HCA i ”Sneglen og Rosenhækken”. Andersen er romantiker – naturen er besjælet - hvis du hører godt efter, kan du høre hvad den taler om. Denne lille historie er opbygget af en fortsat samtale mellem to karakterer – hvert år på samme tid, på samme sted. Den misantropiske, bitre cello (sneglen) og den blide, blomstrende violin (rosenhækken). Enighed når de aldrig, men det mest rørende ved historien er ikke det, der skiller dem, men det, der forener dem: den ukuelighed, hvormed de udøver deres gerning – år efter år, så længe det varer. Og efter dem kommer nye snegle og nye rosenhække.
Musikken er gennemkomponeret for fortæller og lille orkesterbesætning til den originale, uforkortede tekst (fra 1861). Den beskriver dette lille parallel-univers og forsøger at ramme sortsynets og glædens gestik, de to personers tristesse over ikke at kunne nå hinanden og tidens evige gang – i det lille, uanselige hjørne af haven.
Anders Koppel
Det er stadig muligt at fortabe sig i et lille, uanseligt hjørne af haven.
Det gjorde HCA i ”Sneglen og Rosenhækken”. Andersen er romantiker – naturen er besjælet - hvis du hører godt efter, kan du høre hvad den taler om. Denne lille historie er opbygget af en fortsat samtale mellem to karakterer – hvert år på samme tid, på samme sted. Den misantropiske, bitre cello (sneglen) og den blide, blomstrende violin (rosenhækken). Enighed når de aldrig, men det mest rørende ved historien er ikke det, der skiller dem, men det, der forener dem: den ukuelighed, hvormed de udøver deres gerning – år efter år, så længe det varer. Og efter dem kommer nye snegle og nye rosenhække.
Musikken er gennemkomponeret for fortæller og lille orkesterbesætning til den originale, uforkortede tekst (fra 1861). Den beskriver dette lille parallel-univers og forsøger at ramme sortsynets og glædens gestik, de to personers tristesse over ikke at kunne nå hinanden og tidens evige gang – i det lille, uanselige hjørne af haven.
Anders Koppel